Udsigt over den østlige del af søen.
Solen er så småt ved at dukke frem af disen på denne sidste søndag i oktober.

 

 

En åbning i tagrørerne ved den nordlige bred, hvor køerne afgræsser skrænterne.
Søen er knapt 15 ha.
Gennemsnitsdybden er 3,6 m og den er 6 m på det dybeste sted.
Vandet er så klart, at sigtbarheden er ca. 2 m.
Rørskov og dunhammer på  sydsiden af søen.
Sydlige del med udsigt til traktørstedet, et spisested med udsigt over Maglesø.
Isen har hygget sig med at skubbe og puffe for til sidst at få mast et helt fantastisk landskab sammen.
Pilekrat og tagrør beskytter søens fugleliv, men der er enkelte udsigtsposter som her, hvor et væltet træ fungerer som bro.
 
Den østlige del af søen med en mangfoldighed af træsorter på skrænterne.
Skovfyr, lærk, birk, bøg, ask....
.... et drømmesyn!
Flotte fyrrestammer i oktoberlys. 
Den østlige del, hvor der er en badebro og sandbund, som bliver brugt flittigt af lokale i sommer-halvåret. Der må ikke fiskes i søen, men man kan nyde synet af  aborrerne i det klare vand.
Der er gode vedligeholdte  gangstier hele vejen rundt om søen.
Turen rundt er på ca. 2,5 km. l

 

Maglesø i de vestsjællandske alper er et besøg værd året rundt.