Tapsi ( inspireret af en Kurdisk ret)

1/2 kg. frisk hakket oksekød
2 auberginer
2 squash
2 løg
2 fed hvidløg

Tomat sovs

1 ds. hakket tomater
1 løg
1
fed hvidløg
1 habanero chili
4 spsk. hakket frisk koriander
1 terning grønsags- eller kyllingebouillon

Tilbehør

Ris, bulgur eller pasta.

Skær auberginer og squash i 1/2 cm. tykke skiver, løgene lidt tyndere.
Finhak hvidløgene og put det i bunden af en smurt bradepande af mellem størrelsen eller en Samsø cocotte.

Tomatsovs: Hæld de hakkede tomater op i en skål, skær løg, chili og hvidløg groft ud og put det op til tomaterne, blend så det hele godt sammen til en helt flydende masse og hæld det op i en lille gryde. Tilsæt koriander og bouillon og bring det i kog. Smag til med salt og peber.
Svits kødet og hæld tomat sovsen over, lad det simre et par minutter og hæld det hele over grønsagerne.

Tildæk bradepanden med sølvpapir og prik huller i det med en spids kniv eller læg låg på cocotten. Sæt det i en forvarmet ovn på 200 grader og steg i en time. Tag det ud og lad det køle i 15 minutter.