Koteletter i cocotte

4 store nakkekoteletter
En bakke champignon eller tilsvarende skovsvampe
4 hvidløg
4 løg
1 ds. hakkede tomater
1 habanero chili eller 2-3 citronchili
1 bundt frisk timian
1 kvart piskefløde
salt og peber

Tilbehør: ris, kartofler eller blandede rodfrugter

Skær løgene i skiver, hak hvidløg, timian og chili og put det ned i bunden af cocotten. Rens svampene, skær dem i skiver og svits dem på panden, derefter hæld dem op til det øvrige . Svits koteletterne på panden til de har fået en pæn farve og læg dem så oven på det øvrige, drys med salt og peber. Tilsæt næsten al fløden, 1 ds. hakkede tomater  og læg låg på.

Varm ovnen op til 200 grader og stil cocotte med indhold ind, steg i 45 minutter. Derefter tag låget af og tilsæt resten af fløden hvis det er nødvendigt, steg videre i 20 minutter, samtidig tilberedes tilbehøret.